Leo spiller basket igen efter sin skade sidste år. Han og Luna er kærester nu. Delphi har tænkt sig at overtage skoleherredømmet, og Frikke er snart superstjerne i basketligaen.
Den eneste, der ikke har rykket sig en meter, er mig. Jeg står stadig i Parken med prikker for øjnene og et hjerte, der har flænset brystet i smadder. Lige præcis dér, hvor jeg gik i stå for tre år siden.
TRESEKUNDERSREGLEN er en bog om at sidde fast i en krop, man ikke kan styre, mens resten af verden flyver forbi.
Det er en selvstændig fortsættelse til DET VÆRSTE DU KAN GØRE.
Fra 13 år. Gads Forlag.
“Handlingen og sproget flyder, og læseren flyder med. Karaktererne og situationerne er nemme at identificere sig med. En skøn fortælling om hverdags-ungdomsliv, som de fleste unge læsere vil kunne spejle sig i.
Lektørudtalelse
“Michala Elk er intet mindre end uundværligt i klasserummet og på biblioteket. Vi skal have vækket de unges læselyst, og det gør vi blandt andet ved at vise dem bøger, som er velskrevet, rammende og relevante – fx de her.
@laererensunivers_
“Skildringen synes ægte og autentisk ved ikke at bruge store armbevægelser, men blot ved at vise, hvordan han langsomt finder sig selv på ny. Den type bøger er vigtige – og Michala skriver virkelig godt til målgruppen.
Mette Sofie Kirkedal, lektor i dansk